6 tips til at arbejde effektivt hjemmefra

Rigtig mange af os arbejder hjemmefra - specielt i disse tider. Jeg har selv arbejdet hjemmefra i et stykke tid nu og selvom jeg til tider kan være mere produktiv, når jeg sidder på mit hjemmekontor, har det ikke altid været tilfældet. Jeg har måttet prøvet mig frem med forskellige redskaber og metoder for at øge produktiviteten. Her er nogle af de tips, som jeg personligt finder brugbare, når jeg arbejder hjemmefra.
Planlæg din dag

Ligesom når du møder ind på et kontor, skal du planlægge et dagligt starttidspunkt, hvor du er logget ind på din computer og er klar til at arbejde. At få dig selv i en god morgenrutine er en vigtig måde at sætte tonen for dagen. Har du en normal morgenrutine, som du plejer at udføre inden du møder ind på kontoret; f.eks. drikke kaffe eller lytte til en podcast på vej til arbejde, skal du sørge for afsætte tid til dette, inden du sætter dig ved computeren for at arbejde. Det gælder nemlig om at have den samme mentale forberedelsesrutine, som du plejer at have.
Det er mindst lige så vigtigt også at planlægge en sluttid. Når du arbejder hjemmefra, er det nemt ”bare” at sende den sidste mail - dog kan dette ofte vise sig at være en ulempe. Hvis du normalt forlader kontoret kl 17.00, skal du sørge for at sætte arbejdet til side kl 17.00. På denne måde sætter du en klar grænse mellem arbejdstid og personlig tid – som er mindst lige så vigtig.
Planlæg kaffepauser, frokostpauser, gåture eller hvad du ellers normalt ville gøre på kontoret til hele dagen. Det er så let at blive fanget i sin skærm og glemme at bevæge sig eller tage en mental pause. Ved at planlægge dine pauser på forhånd bliver du mindet om at tage en pause eller spise frokost og derved lade din energi op igen.
Opret et bestemt arbejdsområde

Når du arbejder på et kontor, der er adskilt fra dit hjem, er det let at holde dit arbejde og privatliv adskilt. Selvom du muligvis, i en normal hverdag, vil besvare mails når du kommer hjem fra kontoret, er den generelle følelse af at være på arbejde og være i hjemmet meget forskellige.
Dit hjem og dit arbejde er to forskellige miljøer, hvorfor det er vigtigt at kunne adskille disse to, selvom du arbejder hjemmefra. Ved at oprette et bestemt område i dit hjem som et arbejdsområde, kan du efterligne det samme miljø og bidrage til at holde dit arbejdsliv og privatliv adskilt.
Selvom du er begrænset til et lille rum, kan du vælge et bestemt skrivebord eller en side af spisebordet som et bestemt arbejdsområde. At arbejde på din bærbar i sengen lyder måske afslappende, men du kan risikere at træne din hjerne til at knytte stress fra en arbejdsdag til et sted, der burde relateres til hvile og afslapning.
Hold teamwork og samarbejde levende på kreative måder

En af de sværeste dele af at arbejde hjemmefra er at opfinde måder at samarbejde på tværs af dit team og gøre dig synlig. Ja, du bliver nødt til at lægge mere vægt på teamwork, når du arbejder hjemmefra og finde kreative måder at holde forbindelsen på!
Heldigvis har vi teknologien til at gøre dette muligt. Når du har møder, så prøv at inkorporere video, når det er muligt. Brug jeres meddelelsesplatforme til at tjekke ind med kollegaer, selvom det bare er for at høre, hvordan deres dag går, eller hvad de arbejder på. Bliv kreativ med planlægning af "virtuelle kaffechats" med kolleger eller virtuelle brainstorms for fortsat at finde muligheder for at samarbejde og forblive forbundet.
Tal med dine medbeboere om dine behov og forventninger

Bor du med din familie eller deler lejlighed med venner, er det vigtigt at dele din tidsplan med dem. Når man arbejder hjemmefra, kan det være fristende for din ægtefælle, børn eller venner til at opsøge opmærksomhed og forstyrre dig i dit arbejde.
Ved at forklare dem din tidsplans og de timer det kræver for at få udført dit arbejde hjemmefra, og ved at indlægge pauser, hvor du kan bruge tid sammen med dem, kan de forstå, hvad de skal gøre for at hjælpe dig med at opnå dine mål.
Den samme regel kan endda anvendes på folk, du ikke bor sammen med. Fortæl venner og familie, hvad din arbejdstid er, og hvornår du ikke kan svare på sms'er eller opkald.
Fysisk og mental træning

Når du arbejder hjemmefra, er det begrænset, hvor meget du bevæger dig, medmindre du aktivt opsøger det. Træning er ikke blot sundt for kroppen, men da det også udgiver endorfiner, påvirker det også dit mentale helbred. Derfor er det en god idé at starte dagen på en mere energisk tone. Brug den ekstra tid du har om morgenen til at udføre en hjemmetræningsplan, du har lavet på forhånd. Du kan f.eks. løbe eller gå en tur eller finde din gamle yogamåtte frem og bruge en af de mange online træningsapps. Hvis du ikke er en morgenperson, skal du prøve at presse en 20-minutters hjemmetræning ind omkring frokosttid eller efter du har sluttet din arbejdsdag.
Foretag justeringer, hvis du bemærker, at noget ikke fungerer

Lejlighedsvis er det helt naturligt for enhver at have en ”nede dag” eller underpræstere - dette uanset om du arbejder derhjemme eller på et kontor. Men hvis du konsekvent underpræsterer ift. den standard du er vant til, kan det være tid til at foretage nogle justeringer.
Hvad kan du gøre hvis det er tilfældet? Tjek denne liste igennem igen. Tag noter i slutningen af dagen. Er der bestemte tidspunkter på dagen, hvor du er mindre produktiv? Måske kan du flytte din pause eller frokost for at matche din krop og sindets naturlige nedetid. Er der noget særligt, der distraherer dig? Brainstorm måder der kan hjælpe med at indfri dit fulde potentiale.
At arbejde hjemmefra er en unik oplevelse, og det kan tage noget tid at finjustere det til dine omgivelser og personlige præferencer. Du kan kun finde den fremgangsmåde, der fungerer bedst for dig ved at indføre ”trial and error” metoden. Dvs. prøv forskellige ting af indtil du finder den løsning, der passer bedst til din personlighed.